tirsdag den 10. april 2012

15 hemmeligheder om din hud



1. Få has på cellulite
"Mange kvinder har problemer med cellulite (appelsinhud, red.), som er små ujævnheder i huden særligt omkring lår og balder, og det skyldes bl.a., at cellerne er fyldt op med affaldsstoffer. Med træning kan du sørge for, at der kommer ekstra blodgennemstrømning til hele kroppen, så du udskiller kropsvæske og affaldsstoffer bedre og dermed forbedrer hudens udseende. Træn lår og balder ved at ligge på alle fire og skiftevis strække benet tilbage. Det hjælper virkelig på cellulite."
Anne Beck, personlig træner

2. Skrub lidt mere

"Træner du meget, og synes du stadig, at din hud er mat og trist? Når du træner, sætter du gang i stofskiftet, hvilket betyder, at hele kroppens celler fornyes, og affaldsstoffer transporteres ud af huden. Derfor skal du rense og exfoliere din krop lidt oftere for at få fjernet alle de døde hudceller og affaldsstoffer, der ligger uden på huden. Det vil give din krop og hud et friskere og sundere udseende."
Anne Beck, personlig træner

3. Fitness for ansigtet

"Stimuler gennemstrømningen i huden ved at afspænde musklerne med lidt ansigtsgymnastik. Med daglig træning kan du hæmme de processer, som forårsager rynker og linjer. Start med at spænde hele ansigtets muskulatur stramt ind mod midten, og hold spændingen nogle sekunder, mens du ånder ind. Gab derefter så højt du kan med tungen helt ude, mens du kigger opad og ånder ud. Gentag øvelsen tre til fem gange dagligt, og mærk, hvordan ansigtet afspændes."
Daniela Fraser, indehaver af Complete Me




Jeg faldt over en artikel på Eurowoman om disse 15 hemmeligheder om din hud - og jeg synes da bestemt ikke i skulle snydes for den. Jeg elsker at opdage nye ting, som kan forbedre ens hud, og denne artikel virkede interessant :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar