onsdag den 7. marts 2012

Bøjler, iphone og andet godt



Renseribøjler er en fantastisk opfindelse!

Jeg vil lige give jer et tip fra morgenstunden!
Renseribøjler er fantastiske at bruge i sin garderobe - de fylder ingenting, er nydelige at se på og koster næsten ingenting. Jeg har givet 1,5 kr. pr. stk hos vores renseri i Randers - ellers kan de findes på nettet her!

Billedet har jeg lånt fra denne blog - som jeg varmt kan anbefale!
...

Så er jeg nødt til at fortælle om mine tre sidste dage, som har været usædvanlig uheldige - for nogen måske komiske!

Det starter mandag da jeg skal til Viby for at fotografere mine kollegaer derude - det skal lige siges at jeg lånte min chefs bil (hvilket gør mig nervøs nok i forvejen). Da jeg sætter kursen mod Randers igen, går der åbenbart noget galt i min hjerne - og sætter kursen syd på! Det betyder at det først går op for mig at jeg er på vej i den forkerte retning da der begynder at stå Kolding på vejskiltene.. Her går der panik i mig, og vil af motorvejen, kan dog først komme af i HORSENS?! WTF..
Det skal også nævnes at jeg har en deadline på en flyer der skal være i trykken kl. 11.00 SENEST - og da jeg fra Horsens vender snuden mod Randers, er klokken kvart over 11. God start på ugen..

Tirsdag lukker jeg jo min kære nøgle inde i lejligheden da jeg ellers så friskt er til morgenspinning. Det bliver man da ikke just belønnet for!

Det topper dog igår, da jeg vil til og i seng og ligger min elskede iphone ovenpå min ipad for at ville trisse i seng - det jeg ikke har tænkt på er, at sådan en ipad er relativt glat. Selvfølgelig glider iphonen ned og rammer gulvet så hårdt at min underbo må have troet 3. verdenskrig gik igang.
Det betød så, at hele bagskærmen nu er knust til atomer.
Og jeg, som ellers ejer omkring 12 covers tilkøbt gennem de seneste år. De var selvfølgelig ikke i brug lige når katastrofen rammer. Jeg er bare ekstremt glad for det er bagsiden og ikke skærmen der er knust. Man skal jo se positivt på tingene - og jeg er glad for jeg er en person der har masser af selvironi - for jeg har fået grint en hel del af mig selv de sidste par dage.. Medfølelse modtages med kyshånd ;-)
...

H&M.COM - SKYND JER!

Lækker "slangeskins" clutch - TIL KUN 79.95 KR! Køb den her!



Jeg elsker også de her lys fra H&M - har selv 2 stk. af de sorte, men vil egentlig også gerne have 2 af de hvide. De koster kun 49.95 kr. pr stk. Find dem her! 

Jeg var lige tilfældigvis inde og shoppe lidt rundt på H&M's webshop igår (fandt jo hurtigt ud af, at man kan købe på månedsfaktura derinde, og derfor ikke behøver noget dankort, hihi) og de har fået nogle nye lækre ting derind igår.

MEN jeg holdte mig i skinnet - og beviste at jeg godt kan styrer min købetrang! Håber dog bare på de ting stadig er der når jeg får mit dankort tilbage :-D

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar