søndag den 10. juni 2012

Min mandag


Min mandag står på arbejde (selvfølgelig) og i aften skal jeg vejes (HOLD NU KÆFT HVOR ER JEG SPÆNDT). Jeg har knoklet og knoklet, specielt den sidste uge har jeg været afsted HVER DAG, og fredag var jeg afsted både til spinning om morgenen, og til Stram op efter job, så jeg synes virkelig jeg fortjener at jeg har tabt mig. Mest fordi jeg har været udsat for, alt for mange fristelser den sidste uge. Kæmpe morgenmad for direktøren i Nykredit, 50 års fødselsdag sidste lørdag, Marketingmøde torsdag med masser af slik, Polterabend og fødselsdag igår. Puh alt det kage jeg har sagt nej tak til! Så kryds lige fingre ekstra meget kl. 19.00 idag. Derefter går jeg forhåbentlig meget glad hen til min bedste ven og hans kæreste, for at hygge - og det glæder jeg mig til, for det er utrolig lang tid siden jeg har set ham.

Beklager stilheden på bloggen i weekenden, ja faktisk siden fredag. Men min lillebrors computer gik kaput, og han skal til eksamen imorgen - så som den gode søster jeg er, stillede jeg min elskede Mac til rådighed. Jeg håber på den kan være tilbage imorgen, når han har været oppe i Inovation.

Men for kort at fortælle hvad min weekend har bestået af:
Kærestehygge, polterabend for T's søster, fødselsdag for min bedstefar, Stram op og jeg sluttede af med veninde-hygge af den bedste slags, med min yndlings Sabrina. Vi snakkede og snakkede, og det var skønt. Så jeg har haft en dejlig weekend, som er gået lidt hurtigt, fordi der er sket så meget :)

Har i haft en dejlig weekend? - og har i lavet noget spændende? :-)))

Ingen kommentarer:

Send en kommentar