Jeg har kigget på disse sko sååååå længe. Men de koster 1.300 kr. hvilket efter min mening, er rigtig mange penge for et par stiletter jeg ikke ligefrem har på til hverdag. Men da jeg var et smut inde i byen i lørdags, var de sat ned til 650 kr. og selvom min konto ikke ligefrem i forvejen viste grønne tal - var jeg simpelthen nødt til at købe dem. Og det er jeg så glad for jeg gjorde. De er så flotte og er vildt behagelige at have på. De er fra Stylesnob og jeg har købt dem i Loftet.
Så er min ferie ellers gået igang i fredags. Og jeg har allerede været på job 3 gange. Vi havde system nedbrud i fredags, så jeg nåede overhovedet ikke, at blive ferieklar. Det har været utrolig træls i weekenden, at vide man alligevel skal ind på job både lørdag og mandag. Men nu er det overstået - og jeg kan med god samvittighed holde ferie, og komme helt ned i gear :)
Jeg skal vejes på lørdag! Så min ferie bliver brugt på at træne. Jeg har indtil videre været til spinning igår morges, i morges og har også meldt mig til imorgen og fredag morgen. Vil jo gerne vise et rigtig godt resultat inden den står på Grækenland. Har i været på ferie? :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar